En yngre mand går ind i en dyrehandel for at købe en kanariefugl.
– Desværre hr., vi har udsolgt. De finder ikke en kanariefugl i byen. Men jeg har en undulat, siger butiksindehaveren.
Manden insisterer dog på, at han vil have en kanariefugl, så indehaveren fortæller ham, at hvis man bare filer lidt på næbbet, kan man få en undulat til at lyde nøjagtig som en kanariefugl.
Men du skal være forsigtig og ikke file for meget af næbbet, ellers drukner undulaten, når den skal drikke vand.
Manden tror, det er noget sludder, men takker høfligt indehaveren og forlader butikken.
Han går ind i en anden dyrehandel og beder om en kanariefugl men har heller ikke her heldet med sig.
– Men, siger pigen bag skranken. Jeg har en undulat, og hvis man filer lidt forsigtigt på næbbet, kan den komme til at lyde fuldstændig som en kanariefugl.
Også hun fortsætter med at forklare, at det kan være livsfarligt, og at fuglen risikerer at drukne, hvis man filer for meget af næbbet.
Manden tror nu, at der er noget om snakken og køber undulaten. For resten er undulater også meget billigere, siger han til sig selv.
Næste stop er en isenkram, hvor han går ind i værktøjsafdelingen med sin nyindkøbte fugl. Forretningens ejer spørger, om han har brug for hjælp.
Lidt flov forklarer manden, hvordan han har tænkt sig at få sin undulat til at synge som en kanariefugl.
Ejeren sender ham et sigende blik og finder en fil til manden.
– Her er hvad du behøver.
En Nr. 5 grovfil. Men vær forsigtig med at file for meget af, ellers drukner den stakkels fugl.
Efter et par uger kommer manden igen hen i isenkramforretningen.
Ejeren genkender straks mande og spørger, hvordan det gik med undulaten.
Manden ser sørgmodig ud og svarer.
Faktisk er fuglen død.
Ejeren i forretningen ser medfølende på sin kunde og spørger:
– Filede du for meget af næbbet?
Manden ryster på hovedet og svarer.
– Nej, den var allerede død, da jeg tog den ud af skruestikken.
