Hr. Sørensen ringer hjem til sin kone fra en forretningsrejse i USA. En fremmed kvindestemme svarer:
– Det er hos Sørensen.
– Ja goddag, det er hr. Sørensen, hvem taler jeg med?
– Det er Inge, den nye hushjælp.
– Nå, javel ja. Må jeg tale med min kone?
– Hun sover.
– Sover!? Det er sidst på eftermiddagen, det ligner hende ikke. Nu må du sige det, som det er, hvad laver hun?
– Ja, jeg vil ikke lyve for herren.
Hun ligger i soveværelset med en anden mand.
– Nå, så det gør hun. Hør Inge, gå hen til mit skrivebord, tag pistolen i den øverste skuffe og gå så ind og skyd dem begge to!
– Det vil jeg ikke, det er jo mord.
– Du får 15.000 kroner for det.
– Nej, ikke på vilkår. – 50.000 så!
– Ok.
Der høres raslen ved skrivebordet og kort efter to skud og et skrig.
Inge kommer tilbage til telefonen.
– Så er det gjort, men hvad skal jeg gøre med ligene?
– Dem smider du bare i swimmingpoolen.
– Men vi har ikke nogen swimmingpool.
– Har vi ikke? Nå, så har jeg fået forkert nummer. Farvel.
